JOBANNONCE

Senior Umbraco Developer - Vil du skabe ambitiøse bæredygtige webløsninger til danske kommuner?

Interesserer du dig for bæredygtighed, og vil du være med til at forandre det offentlige digitale marked? Er du ansvarsfuld og visionær og har sans for gode langtidsholdbare kvalitetsløsninger? Så er det dig, vi søger!

Vi er på udkig efter en dygtig Umbraco-udvikler, der skal være med til at videreudvikle og vedligeholde vores digitale løsninger. Vores produkt er skræddersyet til offentlig organer og har rødder i en bæredygtig tankegang, hvor offentlige organer kan dele funktionalitet, design og viden med hinanden.

Vi forsøger kort sagt at gøre offentlig kommunikation bæredygtig - og sexet.

Flere offentlige instanser er allerede en del af det fællesskab, som vores løsninger inviterer til, og vores virksomhed vokser dag for dag. Derfor har vi behov for flere kræfter, som kan hjælpe med alle de nye, spændende tiltag, vi står overfor.

Du vil få en meget central rolle i vores udviklingsteam, og du kommer til at være med til at skabe en helt ny måde at levere serviceydelser på. Du får som udvikler hurtigt en stor frihed i dit arbejde, fordi vi har en stor tillid til, at vores medarbejdere selv tager ansvar for at levere. Det betyder derfor også, at du ikke behøver at registrere dine timer.

Dine opgaver og ansvarsområder vil være:

·       Udvikling af nye komponenter og services i Kommuneplatformen, som er baseret på Umbraco 
·       Daglig drift og kodning af nye funktionaliteter i C#, HTML, CSS og JavaScript
·       Selvstændig løsningshåndtering med kunder og samarbejdspartnere
·       Ansvar for egne områder
·       Rådgivning og sparring – både overfor kunder og kollegaer
·       Testing og deploy

Vi tilbyder:

·       Job i et dynamisk miljø med kort vej fra idé til beslutning
·       Hovedansvar for egne dele af Kommuneplatformen
·       Frihed under ansvar
·       En attraktiv arbejdsplads i hjertet af Frederiksberg
·       Et trygt og socialt arbejdsmiljø
·       Attraktiv lønpakke med pension m.m.

Vores kontor ligger i centrum af Frederiksberg. Vi har frokostordning, slikskuffe, bordfodbold og et køleskab fyldt med sodavand. Vi er et mindre projektteam bestående af 12 dedikerede medarbejdere, hvor alle har et stort ansvar og respekt for hinanden. Sammen har vi skabt et trygt og vedkommende arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok. Og så tror vi på, at vi gør en forskel, hver dag.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så skynd dig at sende eksempler på dit arbejde, dit CV og evt. en kort ansøgning til job@cabana.dk.

Stillingen er i udgangspunktet fuldtid med opstart hurtigst muligt og senest 1. januar 2022. Vi holder samtaler løbende.

Har du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Thomas Vorgaard på +45 40 81 95 94.