Vi søger flere studentermedarbejdere, som kan være med til at få vores digitale projekter i mål. Arbejdet består af webredaktionalle opgaver, primært opsætning af indhold i vores eget CMS. Er du hurtig til at lære at bruge digitale systemer, glad for at arbejde selvstændigt, og har du en generel positiv indstilling til nye projekter, er det dig vi søger.
Cabana er et erfarent digitalt bureau, som arbejder med hjemmesider for danske kommuner, ministerier m.fl. Vi er et team á ca. 12, som arbejder godt og hurtigt sammen. Vi leder efter en timelønnet ansat, der hurtigst muligt kan springe ind i arbejdet sammen med os. Du vil blive tilknyttet forskellige nye projekter, løbende som de opstartes, og arbejdsmængden kan derfor varieres og aftales, så den også passer dit skema på studiet.
Det er arbejde, som du kan tage med dig allesteder: Vi har studentermedarbejdere både i København og Berlin, og der er derfor ikke krav om tilstedeværelse på kontoret, omend du er velkommen.
Vi forestiller os, at du er studerende på en uddannelse, hvor arbejde med digitalt indhold og digitale løsninger er relevant for dig. Det kan også være at du læser en humanistisk uddannelse, og har lyst til at få kontakt med den digitale branche, hvor mulighederne efter endt uddannelse er mange.
Uanset dit udgangspunkt ser vi helst, at du går til arbejdet med lærevillighed og en evne til at bevare overblikket. Ved du hvad webtilgænglighed, CMS-systemer og SEO er, er det et plus, men det er ikke et krav.
· Hjælpe med at koordinere indholdsflytninger
· Flytte digitalt indhold mellem systemer
· Sørge for webtilgængeligt indhold
· Teste nye løsninger og rapportere tilbage
· Ad hoc-opgaver, som løbende bliver delt ud
· Du vil komme til at arbejde projektbaseret, arbejdsmængden vil derfor variere. Der er mulighed for at arbejde fuld tid i travle perioder.
· Du vil blive en del af flittigt og dygtigt team af andre studenter
· Du vil få indsigt i opsætning, opstart og udførelse af digitale projekter
· Du vil få kontakt til miljøet i den digitale branche.
· Vi har frokostordning, slikskuffe, sodavand i køleskabet og et hyggeligt kontor, hvor vi spiller musik og bordfodbold som afveksling til arbejdet
Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning med et lille skriv om dig selv, hvor du er lige nu, og hvor du gerne vil hen (maks en A4-side), samt et CV til Liv Albertsen på liv@cabana.dk. Du er også velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål på 33 11 03 10.
Ansøgningsfrist: 20. juni, kl. 12.
Vi glæder og meget til at høre fra dig!