FULDTID

Senior UX'er

Er du vores nye User Experience Designer?

Vi mangler dig

Du er en erfaren User Experience Designer med store ambitioner. En problemknuser og behovsafklarer, der med et digitalt innovativt mindset, kombineret med en udadvendt og tilgængelig personlighed, kan hjælpe os med at bevare vores plads, som nogle af de bedste i branchen.

Kan du genkende dig selv i den beskrivelse, så er Cabana måske din fremtidige arbejdsplads. Vi er et dynamisk digitalt bureau, der siden vores opstart i 2002 har designet og leveret løsninger, der udvikler vores kunders forretning.

 

Vi er et godt match, hvis du

  • arbejder hjemmevandt i relevante programmer til at gennemføre prototype- og brugertests (Sketch, Invision, m.m.)
  • har 5+ års erfaring som UX designer
  • har kendskab til hvordan digitale projekter løber fra start til slut
  • har dokumenteret erfaring fra succesfulde UX implementeringer 
  • arbejder struktureret og målrettet når du planlægger og afholder kundeworkshops 
  • er initiativrig og tager ejerskab over egne opgaver
  • er en menneskekender og drives af gode og tætte relationer 

 

Til gengæld får du

  • mulighed for at arbejde på spændende og innovative projekter 
  • en central rolle med masser af ansvar og stor indflydelse 
  • plads i en inspirerende virksomhed, hvor der er højt til loftet og hverdagsbobler (hvis vi fortjener det)
  • mulighed for relevante kurser og konferencer for at styrke din faglige udvikling
  • et fantastisk arbejdsmiljø med dygtige og sociale kollegaer
  • en 37 timers arbejdsuge, en god lønpakke med pension, sygeforsikring og fantastisk frokostordning

    Fordyb dig lidt mere

    Vores kundekartotek tæller alt fra komplekse brancheforeninger til private mastodonter og offentlige organisationer. Opgaverne spænder fra udarbejdelsen af hele digitale koncepter på tværs af medier, til mobilsites og apps samt analyse og rådgivning. Alt sammen med udgangspunkt i virksomhedens målsætninger og brugerens behov. Og her kommer du ind i billedet.

    Som UX'er hos Cabana er du den person, der sørger for at alt vi laver centreres om brugernes ønsker og krav. Hos Cabana er brugerindsigter rettesnor for retningen af navigation, design, kommunikation og tekniske features. Du styrer derfor selvsikkert UX leverancerne i krydsfeltet mellem vores team og vores kunder.

    Vi forventer, at du har en udpræget forretningsforståelse og kan videreformidle budskaber, så de fremstår enkle og letforståelige. Dit hjerte banker for personaliserede løsninger og de gode digitale brugeroplevelser og du lader dig ikke slå ud, når bølgerne går højt.

    Du vil få en stilling, hvor du kan få lov at trykke speederen i bund, med henblik på at udfordre og udvikle vores kunders digitale performance. I kontinuerligt samarbejde med vores kunder arrangerer og deltager du i udviklingsworkshops og designsprints. Det er vigtigt, at du nysgerrigt holder dig opdateret på den digitale bane, så du på bedste vis kan videregive en solid UX rådgivning til vores kunder.


    Søg stillingen

    Stillingen er på fuldtid. Send CV og motiveret ansøgning til [email protected] Samtaler holdes løbende.

    Du er velkommen til at kontakte Martin Beuschau på telefon
    +45 31 31 00 06, hvis du har spørgsmål til stillingen.

    Martin Beuschau

    COO

    [email protected] +45 31 310 006