deltid / fuldtid

Senior Sitecore udvikler

Senior Sitecore udvikler (deltid / fuldtid)

Har du flere års dokumenteret erfaring på Sitecore-platformen og er du ambitiøs og dreven af natur? Cabana er i rivende udvikling og vi er på udkig efter en rutineret og kompetent .net udvikler med kundetække, der i samarbejde med resten af vores dygtige team, skal bidrage til at levere fremtidens absolut bedste Sitecore løsninger. 

Du bliver ikke blot en central del af vores kyndige udviklingsteam, du forventes også at deltage på kundemøder, hvor du skal være med til at afklare kundens tekniske og forretningsmæssige problemstillinger og omsætte det til stærke løsninger.  Kort sagt stræber den rette kandidat ikke blot efter at hæve barren for digitale løsninger, men kan også skifte hat mellem rådgiver, arkitekt og udvikler, ubesværet. 

Du arbejder allerede som Sitecore udvikler eller Sitecore arkitekt, enten hos et digitalt bureau eller som selvstændig freelancer og har minimum 5 års erfaring som .net-udvikler. Du har desuden erfaring med Enterprise kunder og deres digitale løsninger, og skriver godt, fejlfrit og ubesværet på både dansk og engelsk.

Lyder det overstående som en opsummering af dine evner, værdier og kvalifikationer, så er du måske et skridt nærmere din næste arbejdsplads.

Show, don't tell 

Vi vil rigtig gerne have CV og motiveret ansøgning, men mere end noget andet, skal vi se eksempler på dit arbejde.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men er du knalddygtig og har du kun 20 timer til rådighed, hører vi også gerne fra dig.

Du er velkommen til at ringe til CEO Thomas Vorgaard på +45 40 81 95 94, hvis du har spørgsmål. Samtaler holdes løbende og der er jobstart hurtigst muligt. 

 

 

Du skal 

  • være intet mindre end fagligt i top 
  • formå at arbejde selvstændigt, strategisk og proaktivt, uden vanskeligheder.
  • have C# og Sitecore DMS som dit modersmål og certificeringer i de nyere versioner af Sitecore som en del af dit arsenal
  • før have prøvet kræfter med MVC, AngularJS, TDS og unittest

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte

  • udarbejdelse af løsningsforslag
  • implementering af kundeløsninger
  • digital rådgivning
  • kundemøder 

Til gengæld får du

  • plads i en inspirerende virksomhed, hvor der er højt til loftet
  • mulighed for relevante kurser og konferencer for at styrke din faglige udvikling
  • fleksible mødetider og mulighed for at arbejde på egne projekter
  • et fantastisk arbejdsmiljø med sociale kollegaer 
  • løn efter kvalifikationer