FULDTID

Senior Projektleder

Benhård digital projektleder


FÅ ET HURTIGT OVERBLIK

 Vi er et godt match, hvis du..

  • har erfaring fra bureauverdenen – helst fra et digitalt bureau
  • har stort kendskab til digitale projekter, fra start til slut
  • har dokumenteret erfaring med projekter centreret omkring Sitecore, Umbraco eller andre CMS
  • formår at gøre komplekse problemstillinger forståelige også for dem uden teknisk forståelse
  • er struktureret, også når du laver tidsplaner, budgetter og fakturering
  • er initiativrig og tager ejerskab over egne opgaver
  • kender til projektmetoder eller er certificeret i f.eks. Scrum
  • er en menneskekender og drives af gode, tætte menneskelige relationer

 

Til gengæld får du..

  • mulighed for at arbejde på spændende og innovative projekter 
  • en central rolle med masser af ansvar og stor indflydelse 
  • plads i en inspirerende virksomhed, hvor der er højt til loftet og hverdagsbobler (hvis vi fortjener det)
  • mulighed for relevante kurser og konferencer for at styrke din faglige udvikling
  • et fantastisk arbejdsmiljø med dygtige og sociale kollegaer
  • en 37 timers arbejdsuge, en god lønpakke med pension, sygeforsikring og fantastisk frokostordning

 

Stillingen er på fuldtid. 

Send CV og motiveret ansøgning til job@cabana.dk. Samtaler holdes løbende.

Du er velkommen til at kontakte Martin Beuschau på tlf. +45 31 31 00 06, hvis du har spørgsmål.  

 

 

     

    TID TIL LIDT MERE FORDYBELSE?

    Vi mangler dig. En erfaren projektleder af en helt særlig kaliber. En naturlig leder med et strategisk og digitalt innovativt mindset der, kombineret med en udadvendt og tilgængelig personlighed, kan hjælpe os med at bevare vores plads, som nogle af de bedste i branchen.

    Kan du genkende dig selv i den beskrivelse, så er Cabana din fremtidige arbejdsplads. Cabana er et dynamisk digitalt bureau, der siden vores opstart i 2002 har designet og leveret løsninger, der udvikler vores kunders forretning.

    Vores kundekartotek tæller alt fra komplekse brancheforeninger til private mastodonter og offentlige organisationer. Opgaverne spænder fra udarbejdelsen af hele digitale koncepter på tværs af medier, til mobilsites og apps samt analyse og rådgivning. Alt sammen med udgangspunkt i brugerens behov og virksomhedens målsætninger for øje.  

    Som projektleder hos Cabana er du limen i vores digitale projekter og du sikrer at projekterne kommer sikkert i havn, hvad angår kvalitet, tid og budget. Du styrer selvsikkert projekterne i krydsfeltet mellem udvikling, design og kommunikation og kan samle kompetencer på tværs af teams. 

    Vi forventer, at du har en udpræget forretningsforståelse og kan videreformidle komplekse budskaber, så de fremstår enkle og letforståelige. Dit hjerte banker for det digitale, for personaliserede løsninger, brugeroplevelser og webudvikling og du lader dig ikke slå ud, når bølgerne går højt.

    Du vil få en stilling, hvor du kan få lov at trykke speederen i bund, med henblik på at udfordre og udvikle vores kunders digitale performance. I kontinuerligt samarbejde med vores kunder vil du deltage i udviklingsworkshops og designsprints.  Det er vigtigt, at du nysgerrigt holder dig opdateret på den digitale bane, så du på bedste vis kan videregive en solid rådgivning.

    Jeg glæder mig til at høre fra dig!

    Martin Beuschau

    COO

    mbe@cabana.dk +45 31 310 006