Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune, nyt intranet og ny hjemmeside

Mariagerfjord var i udgangspunktet kun på udkig efter en ny intranetløsning. Men de mange fordele der var i at samle både intranet og website i Kommuneplatformen, fik Mariagerfjord Kommune til at vælge Kommuneplatformen som fundament for begge dele.

Dermed blev Mariagerfjord den første danske kommune til at udvide deres Kommuneplatformen-abonnement til også at inkludere intranet. Det har inspireret andre kommuner til også at udvide deres abonnement til at inkludere både intranet og hjemmeside.

Udfordring

Helt afgørende for Mariagerfjord Kommune var, at både intranet og hjemmeside skulle have et unikt design og fokus på webtilgængelighed. Samtidig skulle løsningerne imødekomme krav om høj grad af brugervenlighed for kommunens web-redaktører. Den, af Mariagerfjord Kommune, grundigt udarbejdede kravspecifikation for løsningerne gjorde det nemt for vores projektteam at afstemme en tidsplan for udvikling og lancering af nyt intranet, imens igangsættelsen af hjemmesideprojektet blev aftalt til opstart, så snart intranettet var lancereret.    

Af specifikke krav til intranetløsningen var det naturligvis integration til AD og NemID, som vejede tungest, men også søgning i medarbejderlister, fremhævning af favoritkontakter, målrettet kommunikation direkte til bestemte fagområder og grupper. Senest har vi inkluderet en news feed-funktion, som er med til at skabe dialog og interaktion med kommunes medarbejdere.

Udover de intranetvenlige funktionaliteter kan Mariagerfjord Kommune ligeledes benytte alle de øvrige funktioner som følger med Kommuneplatformen. F.eks. artikel-templates og diverse integrationer til tredjepartssystemer som borger.dk, Ritzau, Siteimprove og Readspeaker.

Løsning

Med Cabanas abonnementsbaserede løsning og digitale fællesskab Kommuneplatformen var udgangspunktet for både intranet- og hjemmesideløsningen et bredt udvalg af skabeloner i design og funktionalitet. Udviklet over tid - i samarbejde med de mange andre kommuner, der har valgt Kommuneplatformen. Kommuneplatformen er funderet på seneste version af Umbraco CMS og udviklet som plug and play-løsning for danske kommuner.  

Intranetløsningen er udviklet som et selvstændigt modul på Kommuneplatformen - som et lukket og sikkert miljø for Mariagerfjord Kommunes medarbejdere. Løsningen indeholder dermed som udgangspunkt de samme funktionalitet som vores hjemmesideløsning på Kommuneplatformen, men er tilpasset i design og adgang som en intranetløsning.  

Som standard for alle løsninger på Kommuneplatformen, har Mariagerfjord Kommunes medarbejdere login til intranetløsningen med AD (Active Directory). En funktionalitet, der gør det muligt for ansatte i kommunen at bruge kommunens login til at få adgang til platformen som administrator og redaktør af hjemmesiden. Samtidig sikrer AD-adgangen, at man automatisk logges ud på tværs af alle systemer, når man logger ud af løsnigen. Det giver øget brugervenlighed og sikkerhed. Denne funktion var oprindeligt udviklet til Ikast-Brande Kommune og kan nu tilbydes til alle kommuner i fællesskabet.

Hosting af løsningerne er lokaliseret i Danmark, hvilket for alle kommuner på både intranet- og hjemmesideløsningen skaber den fornødne tryghed om, at al data er lagret i Danmark og bliver i Danmark. Cabana er dermed også ansvarlig for den samlede løsning fra udvikling til drift, og vores supportteam er altid klar til at hjælpe.

Resultat

Vi har i forsommeren 2021 lanceret Mariagerfjord Kommunes nye intranet, som hen over sommeren blev åbnet op for de øvrige medarbejder i kommunen. Feedback fra Mariagerfjord Kommunes projektteam har været, at løsningen imødekommer alle krav og ønsker, og at kommunens ansatte har taget godt imod den nye platform.  

I sommeren 2022 var Mariagerfjord Kommune klar til at lancere deres nye hjemmeside, bygget i Kommuneplatformen. Her lykkedes det os i fællesskab at skabe en informativ og unik hjemmeside, der imødekom Mariagerfjord Kommunes behov og ønsker til design, brugervenlighed og webtilgængeligt indhold.

Gå gerne på opdagelse på opdagelse på hjemmesiden - og del gerne din feedback med os.

Læs mere om Kommuneplatformen.

Kontakt hos Mariagerfjord Kommune

Nils Gödecke, Webkonsulent
ngoed@mariagerfjord.dk
+45 97 11 30 08

Prøv Kommuneplatformen gratis

Udfyld felterne og prøv vores gratis demo nu – helt uforpligtende
Tak for din tilmelding.
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Kontakt os