Forsyningstilsynet

Digital revitalisering på brugernes primisser

  • CASE - Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet

Cabana har i tæt samarbejde med Forsyningstilsynet forvandlet deres website fra et indviklet informationsunivers til en overskuelig, brugervenlig og intuitiv platform. Den er udviklet på Umbraco og det er der god grund til.

Baggrund

Om kunden

Forsyningstilsynet. Navnet siger måske sig selv. Men det daglige arbejde med at sikre en velfungerende el-, gas- og varmesektor dækker over et andet ord: transparens. Det er Forsyningstilsynets mål at sikre gennemsigtighed og effektivitet i branchen. Den uafhængige institutions hjemmeside er en vigtig kilde til information for deres målgruppe - alt fra større energiselskaber til mindre interesseorganisationer og politikere – der har brug for at finde information. Hurtigt og nemt. 

Udfordring

Forsyningstilsynets gamle platform modarbejdede organisationens primære ønske om at tilbyde gennemsigtighed. Indholdet på hjemmesiden var i årenes løb endt i en unødigt kompleks og dyb informationsarkitektur, som både nedsatte brugervenligheden for de besøgende, men også betød en tung og møjsommelig arbejdsgang for redaktørerne. En lose/lose, kan man kalde det. 

For at understøtte Forsyningstilsynets målsætning og forbedre brugeroplevelsen for deres målgruppe, var der brug for en gennemgribende transformation

Det nye website er konstrueret på målgruppens præmisser. Den søgte information på tværs af fagområderne, er i dag langt mere ukompliceret at tilgå - derfor har arbejdet med en ny navigation været helt afgørende for at øge helheden i vores digitale service

Torben Hvidsten, Kommunikationsrådgiver & PR Officer, Forsyningstilsynet

Vi har gjort mere af indholdet tværgående. Siloer, som er internt i organisationen, er ikke nødvendigvis relevante for brugerne og skal derfor ikke reflekteres på siden. På den måde får websitet en bedre sammenhæng og vi sparer samtidig brugeren for en masse klik

Angel Kirkegaard, Head of UX, Cabana

Løsning

Proces

Projektet blev skudt i gang med at interviewe brugere fra Forsyningstilsynets kernemålgruppe. Igennem en række dybdegående, kvalitative interviews undersøgte vi brugernes behov, frustrationer og generelle tanker om websitets design, kommunikation og interaktion. Kunne de finde det, de ledte efter? Hvad forvirredes de over? Hvad ville gøre deres møde med Forsyningstilsynet bedre? Disse indsigter blev solide pejlemærker for den videre proces.

I alt fra informationsarkitektur til design, havde vi brugernes behov for øje. Strukturen på websitet blev gennemtænkt og -vendt, så den i højeste grad tilgodeser brugernes forventninger.

Platform 

På den tekniske side gik Forsyningstilsynet fra en gammel TYPO3 til en ny Umbraco installation. Umbracos fremadstormen de sidste par år er ikke gået ubemærket hen. ”Verdens mest brugervenlige CMS”, som de så beskedent kalder sig, har på kort tid bevist sit værd og tilbyder udviklingspotentialer, der gør at kunderne strømmer til – store som små, offentlige som private. Umbraco udmærker sig udover sin skalerbarhed og intuitive brugerflade, ved at være et særdeles stabilt, sikkert og robust CMS. 


Design og ikoner

Visuelt har Forsyningstilsynet fået et stort løft. Designet er nu luftigt og tidssvarende, men endnu vigtigere afspejler det nu, at det er mennesker, der kommunikeres til fremfor organisationer. Cabana har designet ikoner specielt til Forsyningstilsynet, som indfanger deres nye moderne udtryk. 

 

Selvom målgruppen er Dong eller en interesseorganisation, så er det jo Sarah inde fra Dong, man skal kommunikere med. Der er ikke noget, der hedder virksomhed til virksomhed - det er mennesker, vi designer til. Det har man nok hørt før, men det tåler gentagelse, for det bliver stadig tit glemt i udviklingsprojekter

Angel Kirkegaard, Head of UX, Cabana

Det er nemt og ukompliceret at samarbejde med Cabana, som også scorer ganske højt i vores bog på kvalificeret rådgivning og rettidig omhu

Torben Hvidsten, Kommunikationsrådgiver & PR Officer, Forsyningstilsynet