WEB & DESIGN

Cabanas stemme til Danish Digital Award 2018

  • FEBRUAR 2018

Cabanas stemme til Danish Digital Award 2018

På tværs af den digitale og kreative branche skal en række udvalgte personligheder optræde som jurymedlemmernes stemme, til årets Danish Digital Award. Og en af dem er vores egen stemme. Cabanas Head of UX and Strategy, Angel Kirkegaard er inviteret med som i jurymedlem i kategorierne Websites (corporate/public), Microsites og Design.

Opsigtsvækkende og innovative designmæssige kvaliteter skal spores og identificeres i indsendte cases og løsninger på tværs af platforme, websites og mobile løsninger såvel som digitale produkter og tjenester.


 
Personligt glæder jeg mig til gode faglige diskussioner på tværs af bureauer og annoncører i min jurygruppe, og så selvfølgelig til at se alle de stærke og inspirerende cases i mine kategorier.

I Corporate / Public, er det jo strategi og den sammenhængende kundeoplevelse, som skal vægtes højest, hvor der i Microsites skal kigges på effekten ift. målsætninger for projektet og i Design får jeg så lov til at lade mig betage udelukkende af æstetik og emotionel effekt for brugeren.

Det er med andre ord en sindssygt spændende opgave, jeg har fået for! 

- Angel Kirkegaard

Danish Digital Award arrangeres af Dansk Annoncørforening og har sat sit præg som bemærkelsesværdig prisuddeler i Danmark, siden rødderne slog sig ned i 2015.

Gennem præmier, anerkendelse og synliggørelse skal inspirerende, effektive og veludførte digitale løsninger hyldes og deles.

Æstetiske visuelle valg og klar differentiering fra mængderne er alt afgørende for løsningerne, som skal vinde i kategorien. Designet skal være grobunden for den optimerede brugeroplevelse. Angel og resten af kategoriens jurymedlemmer vil vægte og vurdere ud fra et fokus på henholdsvis strategi, kreativitet samt (og næsten vigtigst af alt) forretningsudviklingsmæssige resultater en løsning har medført.

Award Showet forløber den 19. april. Og deadline for indsendelse af cases er netop blevet udskudt til den 16. februar – go go go. Lad os inspirere og inspireres.

Vi ses i TAP1.



Læs mere om DDA