blog

3 ting om UX som tåler gentagelse

  • Juni 2018

af angel kirkegaard

UX begynder så småt at vinde indpas i virksomheders bevidsthed. Der er stadig noget vej endnu, så hermed et par velmendende råd til dig, som står overfor at skulle arbejde aktivt med UX i din forretning.

1. UX er ikke én persons ansvar

Det er en udbredt misforståelse at UX kan eller skal være én persons ansvar. Den vildfarelse leder blandt andet til, at virksomheder ansætter en opvakt UX designer, som ene menneske får ansvaret for at opfylde 2020 strategiens indskudte bemærkning om ”at sætte brugeren i centrum i de digitale kanaler”. En diffus opgave som UX’eren i øvrigt ofte skal løfte ved siden af det daglige vedligehold af hjemmesiden, diverse kommunikations- og marketingsopgaver og selvfølgelig billedredigering i Photoshop.  

Vi befinder os i 2018. Skal vi ikke blive enige om, at det er helligbrøde at lægge ansvaret for UX over på en enkelt person og forvente resultater? UX er ikke et flueben som kan tjekkes af ved at have en på lønningslisten med de to bogstaver i sin titel. UX skal ikke komme fra én person. UX er alles ansvar:

  • Hvis søgningen er langsom, er det en dårlig brugeroplevelse.

  • Hvis kommunikationen er dårlig, er det en dårlig brugeroplevelse.

  • Hvis chatbotten ikke forstår, hvad det er du skriver, er det en dårlig brugeroplevelse.

  • Hvis der konsekvent er 20 minutters ventetid i kundeservice og man så ikke engang får hjælp, er det en dårlig brugeroplevelse.

At arbejde med den gode brugeroplevelse kræver fælles fodslag internt, det skal tænkes ind i og tages ansvar for på tværs i organisationen. I det mindste for at give resultater, som er til at tage og føle på. 

2. Test det nu, for fan'

Hvis jeg havde en femmer for hver virksomhed jeg har besøgt i det seneste år som svarer ”Nææ..”, når vi spørger, om de har involveret brugere i udviklingen af deres digitale produkter, ville jeg have til et par brød i Lagkagehuset. Det er forståeligt nok, for brugerinvolvering klinger af noget som er både dyrt og tidskrævende (det er det ikke), og hvis man allerede ved hvilke farver, fonte og sidestruktur man gerne vil have, why bother?

Svaret er enkelt: Fordi du ikke er din bruger.

Og bevares, måske er du i demografi og din holdning til sommertid/vintertid, fuldstændig identisk med din kernekunde. Men det er du ikke. Det er dine stakeholders eller kollegaer heller ikke. I ved for meget om jeres forretning til at kunne stille jer objektiv overfor, om kategoriseringen af indhold på hjemmesiden er logisk. Det kan brugere. Og derfor bliver du altid klogere ved at involvere dem. Jeg har endnu ikke kørt en brugertest, som ikke gav virksomheden indsigter om alt fra kommunikation til design eller flow, de ikke havde før.

Og hvis det nu skulle ske at du ikke lærer noget nyt, så får du som minimum underbygget din mavefornemmelse  – noget som man ikke skal kimse af. Det gør det væsentlig nemmere at håndtere kommentarer som…

3. ”Min søsters nieces mand synes knappen er svær at finde”

Gud giv mig styrke, tænker du nok, når Lars fra 3. sal kommer ned for at aflevere den provokerende ligegyldige bemærkning. Men Lars har af uforklarlige årsager beslutningsbemyndigelse og kan potentielt smadre det projekt, du har arbejdet i døgndrift for at have klar i det her kvartal og ikke et minut senere, så du æder dine ord og integritet, føjer Lars og hans søsters nieces mand og flytter knappen. Alt ånder fred for en stund, indtil næste person står lænet op af dit skrivebord med en følelse omkring farvevalget på footeren.

Design er en subjektiv størrelse, hvilket betyder at kommentarer som ”jeg føler bare at overskriften er for lille” pludselig bliver et validt input i en rundt-om-bordet der egentlig handlede om KPI'er. Indsigter fra brugerinddragelse kan være proppen som lukker for den følelsesbetonede frem-og-tilbagen om farver, størrelser på knapper, topnavigationsnavgivning etc., internt i virksomheden, fordi ingen af de adspurgte kernebrugere havde besvær med at læse overskriften. Det er svært at argumentere imod data (det er dog naivt at tro, at der ikke vil være folk som gør det uanset).

Indsigter fra brugerinddragelse kan bruges i starten af projektet, for eksempel til kredse sig ind på hvilke funktionaliteter det giver mening at prioriterede fremfor for andre. De kan bruges undervejs, når man glemmer hvorfor det var, man besluttede sig for at gøre noget, når folk på 3. siger, man skal gøre noget andet og når projektet er afsluttet som en backlog af funktionaliteter, der blev nedprioriteret i første omgang.

Kort sagt: Hvis I ikke er begyndt at prioritere UX i din virksomhed endnu, så er det på høje tid. Gør det til et fælles ansvar at tænke brugeren og deres oplevelse ind i udvikling, kommunikation, design, salg. Det behøver ikke være dyrt eller besværgeligt at komme i gang med brugerinddragelse og I er garanteret indsigter, som gør jer klogere på jeres forretning.

Hvis du vil høre mere om hvordan Cabana arbejder konkret med UX og hvilke læringer vi har gjort os i vores UX processer, så kig forbi vores gratis gå-hjem møde om UX og meningsfulde brugeroplevelser torsdag d. 23. august kl. 8.30. 

 

Angel Kirkegaard

CCO

[email protected] +45 3149 1272