Hvordan optimerer man sine chancer for at få en høj placering i søgemaskinernes resultater? Her er tre råd til arbejdet med SEO - søgemaskineoptimering - af dine sider.
En høj placering i Googles søgeresultater betyder, at flere brugere hurtigere når informationen på ens hjemmeside. Derfor kan I spare brugernes tid, hvis du SEO-optimerer din hjemmesides indhold.
SEO-optimering handler om at vinde autoritet hos søgerobotterne, og det vinder man bl.a. på at vise, at ens indhold matcher overskrifter, sidebeskrivelser og URL'er. Derfor er SEO-optimering også betale sig i fht. at skære indhold ind til benet og sikre sit indholds relevans.
I denne artikel gennemgår vi nogle af de værktøjer, du kan benytte i Kommuneplatformen for at SEO-optimere dine sider.
Søgemaskinerne skal vide, at din hjemmeside eksisterer, og de skal kende alle hjemmesidens undersider. Søgemaskinerne vil automatisk indeksere dine sider, når de går live. En indeksering er en forudsætning for, at hjemmesiden kan findes i søgeresultaterne.
Du kan tjekke, om din hjemmeside er indekseret ved at skrive følgende hos Google: site:domæne.dk
En vigtig del af arbejdet med SEO er at finde gode, relevante søgeord. Du skal prøve at sætte dig i slutbrugerens sted: Hvad ville de søge på, for at få den konkrete side frem?
I SEO-arbejdet i private virksomheder ligger der et kæmpe arbejde i at analysere på søgeord, og det inkluderer bl.a. analyse af målgruppe, brugeradfærd og konkurrenter.
I SEO-optimering af offentlige hjemmesider er det vigtigste at have sidernes indhold og fokus in mente. Når du skriver eller redigerer en tekst, spørg da dig selv: Hvad er hovedpointen? Hvilke stikord kan bedst beskrive sidens indhold? Betragt disse stikord som dine søgeord.
Når du har fundet sidens vigtigste stikord, kan du i Cabanas løsninger nemt tilføje dem som søgeord på sideniveau. Prøv også at inkludere søgeordene i din brødtekst på din hjemmeside.
Når man søger på Google, vil søgeresultaterne bestå af en titel, tekst og evt. links. Disse tekster kaldes indenfor SEO 'metatekst': 'metatitel' (eller nogle steder 'Title tags') og 'metabeskrivelse'. I Cabanas løsninger Kommuneplatformen og Public Platform kan metateksterne nemt udfyldes og tilpasses formålet.
Når du skriver metateksterne er det en god ide at indtænke de søgeord, du har tilføjet til siden. Google kigger især efter søgeord i titlen - tilføj søgeordet først i titlen.
I metabeskrivelsen er det en god ide at kommunikation er let og opfordrer til handling. Brug lette vendinger, så brugerne nemt kan forstå, hvad siden indeholder – og hvorfor de skal klikke ind på den.
Vil du vide mere om arbejdet med SEO hos Cabana? Så er du velkommen til at kontakte os.