Det er de færreste af vores løsninger, som kræver decideret undervisningsforløb.
Ofte er en overlevering, samt grundig introduktion rigeligt, da vi har brugervenlighed og intuitive brugergrænseflader som vores primære fokus. Det skal ikke være svært at lave indhold til nettet.
Alligevel leverer vi altid en overskuelig brugervejledning fyldt med nemme forklaringer og skærmprint til funktioner og arbejdsgange. Der kan nemt gå tid mellem en webredaktør benytter en funktion, og her brugervejledningen rar, at have ved hånden.
Undervisning af webredaktører i Sitecore CMS
Vi udarbejder skræddersyede brugervejledninger med udgangspunkt i den enkelte redaktørs behov til de situationer hvor undervisningen ikke kan stå alene.
At udvikle tekniske webløsninger kan i sig selv være en udfordring, men tit er implementeringen det, der giver de største udfordringer for vores kunder. Det er derfor vigtigt for os, at kunne følge vores kunder helt til dørs - og gerne lidt længere.
Vores underviser har indgående kendskab til redaktionelt arbejde i Sitecore CMS og stor erfaring med Internet og applikationer. Denne kombination sikrer, at undervisningen balancerer naturligt mellem teori og praktiske øvelser. Vi forbedrer og målretter konstant vores undervisningsforløb.
Som en fast del af undervisningen indsamler vi spørgeskemaer og vurderinger af vores undervisning.
Cabana har udarbejdet undervisningsforløb til blandt andet Frederiksberg Kommune, Trafikstyrelsen, Arkitema, Finansministeriet og Københavns Kommune.
Sagt om Cabanas undervisning
”Jeg har været til et rigtig grundigt SiteCore kursus afholdt af Cabana. Selvom jeg i forvejen kendte en del til Sitecore, fik jeg alligevel rundet et par oversete hjørner af SiteCore, der jo er et meget omfattende program.”
Asger Hunov, Projektmedarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen
"Jeg synes jeg fik rigtig meget ud af Cabanas kursus i Sitecore - jeg havde ikke set programmet før og synes nu at jeg kan de fleste ting som jeg lige har behov for at kunne...Jeg kunne især godt li at vi kunne arbejde i det tempo der passede os selv."
Pernille Richter Hovej, Projektmedarbejder Børne og ungdomsforvaltningen
”Underviseren er rigtig god. Han er meget pædagogisk, han er i stand til at lytte og formidle, og bedst af alt, så kender han kk.dk. Ikke bare som ekstern bruger, men også indefra.”
Jette Kjær, Projektleder Teknik- og Miljøforvaltningen.
”Underviseren fra Cabana er dygtig og behagelig, og formår at fange alle uanset niveau. Tålmodig må man også sige at han er.”
Henriette Curtz, Sundhedskonsulent Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
”Har været på godt Sitecorekursus med en meget dygtig underviser fra Cabana A/S. Tak for et godt kursus.”
Eva Christensen, Projektmedarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen