Projektleder

Det går rigtig godt hos Cabana. Vi har de rigtige folk i teamet, kunderne kommer igen, og vi udvikler løsninger og kompetencer hver dag. Vi ønsker at stå endnu stærkere hos vores eksisterende og potentielle kunder, og søger derfor en stærk og selvstændig projektleder.

Vi er specialister i implementering af webløsninger med høj teknisk kompleksitet, så du skal have god teknisk indsigt i smuk forening med stærke kommunikationsevner og forretningsmæssig forståelse. Din fornemste opgave bliver at styre store webløsninger fra opstartsfasen og frem til projektet bliver succesfuldt afleveret til kunden.

Du kommer i betragtning, hvis du:

  • kan motivere frontenddesignere og udviklere, og formår at fastholde dem på sporet
  • er entusiastisk, troværdig og har et tillidsvækkende glimt i øjet 
  • kan tage ansvar for budgetter og deadlines i dine projekter 
  • er resultatorienteret, struktureret og vil gøre en positiv forskel 
  • er velformuleret i skrift og tale og kan deltage i tilbuds- og udbudsarbejde
  • har minimum fem års erfaring som projektleder og gerne fra branchen
  • kender til de nyeste teknologier fra Google, Sitecore, Facebook, Youtube, Wordpress osv. og kan se hvorfor de kan gøre en forskel hos vores kunder
  • har en uddannelsesmæssig baggrund der har givet dig værktøjer og indsigter, som du kan anvende i praksis

Du skal synes en arbejdsplads er spændende, når den kan tilbyde:

  • stor grad af fællesskabsfølelse og socialt sammenhold 
  • attraktiv løn med pensionsordning
  • personalegoder og masser af sociale aktiviteter 
  • lækre lokaler med udsigt til vandet og moderne kunst på væggene 
  • store muligheder for personlig og faglig udvikling 
  • en sjov, hektisk og udfordrende hverdag i inspirerende kontormiljø 
  • lækker frokostordning og drikkevarer på køl

Har du spørgsmål til stillingen eller Cabana, er du meget velkommen til at ringe til projektchef Niels Gatzwiller på tlf. 40 33 32 71.

Vi holder samtaler løbende og giver alle ansøgere hurtig besked om processen. Så send din ansøgning og relevante dokumenter hurtigst muligt til job@cabana.dk - www.cabana.dk