- vi søger en knivskarp frontend udvikler DU ER måske allerede en af de bedste herhjemme, og dine evner indenfor HTML og CSS er skyhøje. Faktisk er du så dygtig, at du kan nøjes med at sende os nogle links til dine projekter, samt er par ord om dig selv. DU KAN skrive W3C valid kode, som er fri for tabeller. Det er selvfølgelig SEO optimeret semantisk HTML, som er struktureret og kommenteret. Hastighed og kompatibilitet på tværs af browsere er en naturlig del af dit arbejde og du kan uden problemer forklare os forskelle på Cufon, Image replacement, Sfir og @fontface. Om du skriver din egen CSS eller starter fra et framework et dit valg, men vi vil gerne høre hvorfor. At verden er gået mobil kommer ikke bag på dig. Du er faktisk allerede helt med på hvordan din markup skal se ud, så det spiller på mobiler og tablets. Vi forventer ikke du er en haj til JavaScript, til gengæld kan du uden problemer arbejde med jQuery. DU KENDER til Photoshop og forskellige CMS platforme, så du på smukkeste vis bygger bro mellem design og udvikling. DU HAR nemt ved at formulere mundtligt på dansk og engelsk - og endnu bedre til at gøre det på skrift. DU SKAL hjælpe os med fortsat at give vores kunder de bedste hjemmesider, som kongeriget kan tilbyde, og kun søge dette job, hvis du brænder 100 % for markup. DU FÅR nogle af branchens dygtigste kollegaer, som ligesom dig lever og ånder for kvalitet og kode på en arbejdsplads med god forretningsetik i en travl og uformel hverdag. VI HAR en arbejdsplads, hvor vi prioriterer faste arbejdstider og trivsel højt. Du vil opleve en humørfyldt omgangstone i superkreative lokaler med masser af kunst og detaljer som gør hverdagen interessant og inspirerende – og så er vi beriget med Københavns ubetinget bedste tagterrasse i den gamle Base Camp bygning på Holmen. VI TILBYDER et job med spændende projekter og fyldt med det du elsker – markup. VORES KUNDER er store og stærke danske og internationale organisationer, som forventer kvalitet. Det plejer de at få, og vi har endnu til gode at miste en kunde. Send en mail med links til dine bedste eksempler på job@cabana.dk og 10 skarpe linier om dig selv. Har du spørgsmål til stillingen eller Cabana, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Vorgaard Andersen på 33 11 03 10.