Nilfisk-Advance

Udover at være synonym med professionelle rengøringsmaskiner er Nilfisk-Advance A/S en moderne og innovativ virksomhed med salgsselskaber over det meste af verden.

Selskabet beskæftiger tæt på 4000 ansatte og blev grundlagt i 1906 af P.A Fisker & Nielsen.

Nilfisk-Advance sælger deres produkter til og fra hele verden. Det kræver et effektivt søgeværktøj til Nilfisk-Advances brugere, som uanset sprog og lokalitet skal kunne fremsøge butikker og salgspersoner via organisationens mange regionale hjemmesider.

Inden Nilfisk-Advance kontaktede Cabana AS havde man tre forskellige søgefunktioner, der alle blev opdateret forskelligt. Opgaven lød på at skabe én ”dealer locator”, som favnede alle de tre foregåendes funktionalitet og behov.

Udover simpel og logisk søgning, har det været et ufravigeligt krav, at opdatering af oplysningerne skal være ligefrem og decentral. Hvert land opdaterer løbende egne oplysninger uden behov for uddannelse.

Google Maps

Opgaven blev løst ved at tilbyde hvert land en meget simpel brugergrænseflade til opdatering af data. Èn simpel fil (Microsoft Excel) vedligeholdes og uploades løbende til systemet.

Ud fra de indlagte data sammensættes relevante kontaktinformationer på de regionale hjemmesider. Det kan enten være i form af kontaktlister eller avancerede søgebokse, der dannes på baggrund af oplysninger om personer, salgskontorer, servicefunktioner, produkttyper, lokalitet etc.

For Nilfisk-Advances brugere simplificeres søgningen ved at sikre logiske relationer mellem brugervalg og efterfølgende søgemuligheder. Dermed kan Nilfisk-Advance være sikre på at brugerne ikke går forgæves via hjemmesiderne.

Løsningen er integreret med Google Maps og benytter Google Street View.

Opgaven er udviklet på en Sitecore platform.

Niels Gatzwiller

Niels Gatzwiller
Projektchef og partner

Telefon 33 110 310
E-mail nga@cabana.dk