3F

Fagligt Fælles Forbund - i daglig tale kaldet 3F - er med sine ca. 360.000 medlemmer Danmarks største fagforening.

3F blev dannet 1. januar 2005 ved en fusion af Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD).

3F har 77 lokalafdelinger med 136 tilknyttede servicekontorer fordelt over hele Danmark.

3Fs og Cabanas samarbejde strækker sig over flere år. Vi har i hele perioden været en aktiv udviklingspartner indenfor portaler og hjemmesider, samt applikationsudvikling.

Vi er med i hele processen fra strategi og analyse til lancering og risk management. Vi er stolte over at have bidraget til flere prisvindende projekter.


Hjemmesiden, 3f.dk

Opgaven lød på at skabe en hjemmeside, der både tilfredsstiller brugernes behov for medlemsservices og -tilbud, samt give plads til den store nyhedsstrøm som 3F generer på daglig basis.

En fornuftig fordeling af nyheder, kontaktinformation og værktøjer til både medlemmer og faglige er målet. Cabana har i samarbejde med 3F valgt de bedste værktøjer fra forskellige leverandører og sammensat en hjemmeside, som giver rig mulighed for dynamisk publicering, integration og visning af relevante data fra eksterne kilder, kombineret med et fremtidssikret design.

Hjemmesidens platform og nyhedsmotor er Publicus fra Saxotech. Derudover benyttes Sitecore til relevante områder.


Mobilportalen, m.3f.dk

Besøg http://m.3f.dk er se hvor langt vi er kommet, der sker løbende opdateringer på mobilportalen.  Vi har leveret en mobilportal som fungerer på alle telefoner, og ikke blot smartphones.

Mobilportalen vil hen over tid smelte sammen med www.3f.dk og dermed blot være et layout tilpasset det medier som brugerne besøger siden med – f.eks. en iPad eller en Tom Tom GPS.

Lyd, video, nyheder, brevkasser, medlemsservice, SMS services og meget meget mere er allerede lanceret.

Intranetportalen, 3fi.dk

Et Intranet skal følge med organisationen, og tilbyde de ansatte en nem og ligefrem adgang til information og arbejdsrelaterede værktøjer. Cabana deltager aktivt i denne løbende analyse, samt udarbejdelse af strategiske retningslinjer og produktion af specifikke moduler.

Intranettets præsentationsplatform er Sitecore, som viser og binder underlæggende systemer (Microsoft AD, Sharepoint og CRM) sammen i en flot og struktureret brugerflade.

Extranettet, tillid.dk

Tillid.dk er de tillidsvalgtes portal og fungerer som et Extranet. Med digitale signaturer eller elektroniske pinkoder, kan brugerne logge på hjemmesiden, og læse relevant fagligt indhold. Derudover tilbyder portalen mulighed for debat og projektarbejde ved hjælp af gruppeværktøjer.

Portalens indhold kommer fortrinsvis fra 3Fs Intranet, hvor foruddefineret indhold "sendes ud" til tillid.dk, og derved ikke skal indtastes flere gange.

Tillid.dk er bygget på en Sitecore platform og adgangen benytters KMDs nemadgang. Brugere vedligeholdes ved integration til det central medlems- og tillidshvervssystem.

Lokale hjemmesider

Alle lokale 3F afdelinger har mulighed for at få deres egen hjemmeside, hvor udvikling og drift varetages centralt i forbundet, men hvor publicering og levering af indhold sker både centralt og decentralt. Mange af oplysningerne på hjemmesiderne hentes fra centrale systemer, så lokale webredaktører ikke skal bruge tid på den del, ligesom standard tekster genbruges.

Publicering af lokale informationer og nyheder klares derimod i afdelingen. Denne strategi sikre et ensartet udtryk og genkendelighed for 3F, samtidig med at dynamikken omkring lokale informationer og nyheder bevares.

Afdelingernes hjemmesider er bygget på en Sitecore platform.

Temasider

Udover store portaler, samarbejder Cabana og 3F også om udarbejdelse af tema hjemmesider. 3F har fokus på mange områder, og ofte lanceres helt specifikke hjemmesider, der målrettet i udtryksform og indhold, skaber opmærksomhed omkring aktuelle emner. Nogle temasider opbygges i eget CMS, mens andre lanceres på Facebook og YouTube.

I tæt samarbejde med fotografer, tekstforfattere og designere kan Cabana og 3F i fællesskab producere temahjemmeside på kort tid med langtrækkende effekt.

3F har vundet flere priser for deres temahjemmesider, som alle har Cabanas fingeraftryk.

2009 - Vinder af Anders Bording-prisen for temasite om Kviksølvskandalen i Grindsted.
 
Fagbladet 3F fik Specialprisen for digitale medier, som belønning for "at dokumentere en kompliceret sag med dygtig og troværdig anvendelse af en række medier."

Besøg hjemmesiden om kviksølvskandalen i Grindsted.

2005 - Vinder af Bordingprisen for samspillet mellem blad og web

Udover de digitale priser har 3F høstet en lang række nomineringer og priser som f.eks. Cavlingprisen og Publicistprisen.

Niels Gatzwiller

Niels Gatzwiller
Projektchef og partner

Telefon 33 110 310
E-mail nga@cabana.dk